Ydelser

Uvildig ekspertkonsulent for at sikre dig de bedste løsninger

Fra køb, design og optimering til besigtigelse, rådgivning og specialopgaver
Sikrer løsninger, der passer til dine behov.

Rådgivning ved køb og salg

Uvildig og teknisk funderet rådgivning ved køb og salg af fartøjer. Fokus er på at skabe et solidt beslutningsgrundlag og sikre, at fartøjets stand, egenskaber og værdi matcher de konkrete ønsker og behov.

Besigtigelser

Grundige og uvildige besigtigelser af fartøjer med fokus på konstruktion, teknisk stand, fejl og skader. Besigtigelsen giver et klart og veldokumenteret grundlag for at vurdere fartøjets tilstand og værdi – både før køb og i forbindelse med salg.

Letvægt og stabililtet

Letvægtsberegninger og stabilitetskrængninger udføres som grundlag for vurdering og dokumentation af fartøjets vægt, tyngdepunkt og stabilitet. Beregningerne kan anvendes ved nybygning, ombygning og ændringer af fartøjet samt til dokumentation i henhold til gældende regler og krav.

Optimering

Optimering af skibe og lystbåde med fokus på design, sejlegenskaber, stabilitet og funktion. Målet er at skabe den bedst mulige balance mellem fartøjets egenskaber og de konkrete krav og anvendelsesbehov.

Design og Dimensionering

Design og dimensionering af skibe, konstruktioner og tekniske løsninger med udgangspunkt i det konkrete fartøjs anvendelse, krav og behov. Løsningerne dimensioneres og dokumenteres efter relevante standarder, regler og tekniske krav.

Tegning og dokumentation

Udarbejdelse af 2D- og 3D-tegninger samt teknisk dokumentation til design, ombygning, modifikationer og ændringer af fartøjer. Dokumentationen tilpasses projektets formål og kan indgå som grundlag for både udførelse, myndighedsbehandling og videre projektering.

Værft support

Teknisk support og ingeniørrådgivning til værfter inden for dimensionering, styrkeberegninger, tegninger og teknisk dokumentation. En fleksibel ekstern ressource, når der er behov for ekstra ingeniørkapacitet eller specialiserede kompetencer i forbindelse med nybygning, ombygning eller reparation af fartøjer.

Husbåde

Teknisk rådgivning om husbåde gennem hele projektforløbet – fra design og modificering til dimensionering, stabilitet og teknisk dokumentation. Rådgivningen omfatter også bistand i forbindelse med myndighedskrav og godkendelse.

Sejlmager rådgivning

Uvildig sejlmagerrådgivning ved valg, køb og vurdering af både nye og eksisterende sejl. Fokus er på at sikre, at sejlene passer til fartøjet, anvendelsen og de ønskede sejlegenskaber.

Skade- og reparationsrådgivning

Uvildig rådgivning ved skader på fartøjer, herunder vurdering af skadeomfang, udarbejdelse af reparationsforslag og planlægning af den praktiske udbedring. Der kan desuden rådgives om valg af værft eller reparatør med relevante kompetencer til den konkrete opgave.

Tur- og Langturssejlads

Rådgivning om tur- og langturssejlads med fokus på planlægning, udstyr, sikkerhed og forberedelse af fartøjet. Målet er at skabe et solidt grundlag for en sikker og vellykket sejlads – uanset om turen går langs kysten eller på længere oceanpassager.

Shore Crew

Ekstern shore crew-support til sejlere, der har behov for assistance på land. Opgaverne kan omfatte planlægning, administration, ruteplanlægning og praktisk koordinering før og under sejladsen.

Tykkelsesmåling

Ultralydsmåling af metalplader på skrog, overbygning og øvrige konstruktioner. Målingerne dokumenteres og kan anvendes til vurdering af materialetykkelser, identificering af områder med behov for udskiftning eller reparation samt som dokumentation over for forsikring, værft eller myndigheder.

Ultralydsskanning

Ultralydsskanning af glasfiberarmerede polyester- og epoxykonstruktioner med henblik på at identificere delamineringer, laminatskader og andre interne uregelmæssigheder samt vurdere skadens omfang.

Udvikling af programmer

Udvikling af specialiserede beregningsprogrammer og digitale værktøjer til den maritime industri. Løsningerne kan blandt andet omfatte styrkeberegninger, VPP og modstandsberegninger.

Tilgangen

En struktureret og helhedsorienteret tilgang sikrer, at hvert projekt og hver opgave håndteres professionelt – fra den indledende afklaring til den endelige løsning. Fokus er på faglighed, overblik og et solidt beslutningsgrundlag gennem hele processen.

Step 1: Indledende konsultation

En indledende dialog afdækker behov, ønsker og mål for opgaven. Det skaber et fælles udgangspunkt og en klar forståelse af projektets omfang, krav og forventninger.

Step 2: Strategisk planlægning

På baggrund af de afklarede behov og mål fastlægges en strategisk plan for design, optimering og tekniske løsninger. Fokus er på at skabe en sammenhængende løsning, der matcher fartøjets anvendelse, krav og ønsker.

Step 3: Implementering

Den fastlagte plan omsættes til konkrete løsninger gennem design, beregninger, dokumentation og teknisk rådgivning. Fokus er på en professionel udførelse, hvor løsningen tilpasses de aftalte krav og mål.